Kontakt os


Leadershift Cognito A/S Gamle Carlsberg Vej 16 1799 København V CVR: 26794374

(+45) 31 68 43 10

Leadershift Academy

Home / Leadershift Academy

Et udviklende program til ledere, skabt af erfarne ledere

Leadershift Academy er et unikt ledelsesprogram der henvender sig både til nye og erfarne ledere. Programmet består af en række fokuserede efteruddannelsesdage som er designet til at udvikle dine færdigheder og kompetencer, så du som leder kan navigere i de komplekse udfordringer, du står over for i dit daglige arbejde. Undervisningen kombinerer det teoretiske og det praktiske, så du både får baggrunden og en hands-on tilgang, som man ikke kan læse i bøgerne.

Som deltager får du mulighed for at dykke ned i de centrale aspekter af det moderne lederskab og du får mulighed for at dykke ned i de emner, som situationen eller forandringen kalder på lige nu. Du får løbende værktøjer og indsigter til at skabe og tilpasse en stærk og effektiv organisation.

Academy består af en række undervisningsdage og der tilføjes løbende nye emner og områder. I øjeblikket udbydes følgende uddannelser:

Planlagte uddannelsesdage i efteråret 2025 samt katalog for 2026:

25. SEPTEMBER 2025 & 1. SEPTEMBER 2026

Leder uden personaleansvar

At være leder uden personaleansvar kan være en kompleks og udfordrende rolle. Det kræver, at du kan lede andre uden formel magt eller ‘stjerner på skulderen,’ hvilket forudsætter en særlig tilgang og en stærk forståelse af din position i organisationen.

På dette modul arbejder vi med at styrke din evne til at navigere i organisationen og håndtere de særlige krav, der følger med rollen som leder uden personaleansvar. Vi undersøger den magt og det ansvar, der ligger i din position, og hvordan du kan arbejde taktisk og strategisk for at udvide både dit ledelsesrum og beslutningsrum. Derudover sætter vi fokus på, hvordan du kan skabe balance mellem dit professionelle ansvar og din egen trivsel, så du kan opretholde en sund mental robusthed i rollen.

Du vil blive introduceret til facilitering som et centralt redskab i din praksis. Facilitering giver dig mulighed for at styre processer effektivt og skabe et konstruktivt rum, hvor der er tydeligt fokus på både opgaver og fremdrift. Du lærer også hvordan du kan opnå resultater ved at arbejde strategisk med relationer, tillid og kommunikation. At lede uden personaleansvar kræver både indsigt, strategisk tænkning og finesse – på dette modul får du de værktøjer og den viden, du behøver for at mestre disciplinen.

1. OKTOBER 2025 & 3. NOVEMBER 2026

Skab indflydelse

Evnen til at skabe indflydelse er en af de mest centrale – og måske mest undervurderede – ledelseskompetencer. At have indflydelse handler ikke nødvendigvis om at have formel magt, men om at kunne navigere i organisationens dynamikker, opbygge stærke relationer og formidle dine idéer og intentioner på en overbevisende måde.

På denne dag lærer du, hvordan du kan styrke din gennemslagskraft og opbygge et netværk, der understøtter dine ledelsesmæssige mål. Vi taler om, hvordan du kan lede opad og til siden, og hvordan du sikrer, at dine idéer bliver hørt og taget alvorligt, selv når du ikke har direkte beslutningskompetence. Vi dykker også ned i, hvordan tillid og legitimitet bliver skabt, og hvordan du med små, men strategiske skridt kan udvide dit ledelsesrum og tage mere ansvar.

Indflydelse er ikke kun et spørgsmål om strategi – det er også et spørgsmål om mod, autenticitet og vilje til at skabe værdi. Med udgangspunkt i både teori og praksis vil vi arbejde med konkrete cases og eksempler, der giver dig en dybere forståelse af, hvordan du kan positionere dig selv og skabe en positiv forskel i din organisation.

14. JANUAR 2026

Det personlige lederskab – find mål og retning

Det personlige lederskab er grundlaget for det udtryk du har i din ledelse, det aftryk du sætter i din organisation og hos dine medarbejdere og det indtryk du efterlader hos dine omgivelser.

På modulet arbejder vi med, hvordan du kan udvikle en dybere selvindsigt og bruge denne som en styrke i dit lederskab. Hvilke værdier er vigtigst for dig? Hvordan bruger du dine personlige styrker til at skabe en ledelsesstil, der gør en forskel for både dine medarbejdere og organisationen?

Dagen byder også på refleksioner over vores værdier og hvad vi vil kendes for, og udforsker ledelsesmæssige grænser og aspirationer. Refleksionerne hjælper dig med at udarbejde din egen varedeklaration for dit lederskab. Det er et stærkt fundament at lede ud fra, for personlige lederskab handler ikke kun om at lede andre – det handler om at lede dig selv.

3. FEBRUAR 2026

Den coachende leder

Coaching er et ledelsesværktøj, der bliver mere og mere relevant i moderne organisationer. Som leder er det din opgave at støtte dine medarbejdere i deres udvikling og at understøtte at de tager ansvar og finder løsninger på udfordringer i en tid, hvor vi har brug for at trække på alle kompetencer og få flere perspektiver i spil, for at træffe de bedste beslutninger.

På modulet arbejder vi med hvordan du anvender coaching som ledelsesværktøj og som strategisk tilgang til at styrke både den enkelte medarbejder og teamet som helhed. Vi arbejder også med hvornår den coachende tilgang er hensigtsmæssig og hvor der kan være ledelsesmæssige faldgruber, det er vigtigt at være opmærksom på.

Vi arbejder med de grundlæggende principper i coaching og øver os på at stille de spørgsmål som inviterer til refleksion, lytte aktivt og skabe trygge og tydelige rum. Gennem konkrete øvelser introduceres du til T-GROW-modellen, som giver dig en klar og struktureret metode til at føre coachende samtaler, der både motiverer og skaber handlekraft.

10. MARTS 2026

Forandringsledelse

I en verden præget af konstant forandring er evnen til at lede og navigere gennem usikkerhed en af de vigtigste kompetencer for en moderne leder. Forandringsledelse kræver både indsigt i forandringsprocessernes dynamikker og evnen til at skabe engagement og følgeskab.

På modulet fokuserer vi på de psykologiske og organisatoriske aspekter af forandringer. Du vil få værktøjer til at analysere og forstå den kontekst, du står i, og lære at identificere den mest effektive tilgang til at sikre succes med forandringer. Der er ikke en ”one size fits all” i forandringsledelse; det er konteksten – og særligt den organisationskultur, du ønsker at skabe forandringer i – som er afgørende for, hvilken tilgang der er den mest hensigtsmæssige.

Vi arbejder med, hvordan du kan opbygge og udnytte opbakning på en konstruktiv måde, samt hvordan du kan identificere og håndtere modstand mod forandring. Gennem praktiske eksempler og cases undersøger vi værktøjer og metoder, der kan hjælpe dig med at kommunikere forandringen tydeligt og effektivt og hvordan du kan involvere og engagere medarbejderne, så de bidrager aktivt til forandringens succes.

13. APRIL 2026

Konflikthåndtering – skab klarhed og konstruktive samarbejder
Konflikter er en uundgåelig del af arbejdslivet – og af ledelse. Det er sjældent selve konflikten, der er problemet, men måden, vi håndterer den på. Som leder er det afgørende, at du kan identificere, forstå og agere i konflikter, så de ikke underminerer tillid og samarbejde, men i stedet bliver et konstruktivt afsæt for udvikling og fælles afklaring.
På dette modul dykker vi ned i de typiske konfliktmønstre, du møder i organisationer – både i teams og mellem individer. Du får indsigt i konflikttrappen og lærer, hvordan sproget kan optrappe eller nedtrappe en konflikt. Du bliver i stand til at aflæse, hvor en konflikt befinder sig hen, og hvordan du bedst muligt griber den an.
Vi arbejder med konkrete redskaber til forebyggelse og håndtering: Hvordan du opfanger signaler i tide, skaber rum for dialog og får samarbejdet tilbage på sporet. Konflikthåndtering er ikke kun en disciplin – det er en afgørende ledelseskompetence, der styrker både tillid, troværdighed og performance i dit team.

6. OKTOBER 2026

Den svære – men nødvendige – samtale
Alle ledere kommer ud for situationer, de gerne ville være foruden – hvad enten det handler om mistrivsel, uacceptabel adfærd, manglende performance eller udfordringer i samarbejdet. Men disse situationer går sjældent over af sig selv. Tværtimod vokser problemerne ofte, hvis de ikke bliver adresseret i tide. Kernen i håndteringen er samtalen – den svære samtale.
På dette modul lærer du at tage ansvar for den svære samtale – med afklaring, tydelighed og respekt. Vi arbejder med din mentale forberedelse, så du kan træde roligt og klart ind i samtalen. Vi ser på, hvordan du strukturerer og gennemfører samtalen, så du både kan være tydelig og menneskelig – og vi arbejder med, hvordan du følger op, så samtalen fører til handling og udvikling.
Gennem praktiske øvelser og cases får du mulighed for at reflektere over din egen praksis og træne forskellige tilgange og teknikker. Den svære samtale vil aldrig blive let – men den kan blive tydelig, effektfuld og hjælpsom for medarbejderen, når du står sikkert i samtalen og i dit lederskab.

Uddannelsesstruktur

Uddannelsesdagene er i tidsrummet kl. 09:00 – 15.30. Nogle uddannelsesdage kan kræve forberedelse i form af video, podcast eller korte artikler.

Uddannelsen foregår i vores skønne lokaler i I.C. Jacobsens palæejendom på Gamle Carlsberg Vej 16 i Valby og inkluderer frokost.

Er du medlem af Leadershift Cognitos netværk har du mulighed for at deltage i én uddannelsesdag årligt uden beregning som en del af dit medlemskab. Har du mod på flere dage, kan én ekstra dag tilkøbes for kun kr. 2.995,- + moms.

Er du ikke allerede medlem af Leadershift Cognitos netværk kan du købe en uddannelsesdag for kr. 4.995,- + moms.

pexels-olly-3760263_cropped
Tilmeld dig uddannelsen i dag og du vil høre fra os snarest muligt

    Dit navn (required)

    Din email (required)

    Dit telefonnummer (required)

    Din stilling (required)

    Din virksomhed (required)

    Vælg uddannelsesdag(e)