Sted: Nordsjællands Konference Center – Gydevang 39-41, 3450 Allerød

Kom til nytårskur hos Leadershift Cognito hvor vi byder på et spændende og inspirerende indlæg om Ledertrivsel samt byder på bobler, tapas og snacks.

OBS: Er du medlem hos Leadershift Cognito kan du tilmelde dig direkte i medlemsportalen.

Tidspunkt: 19. januar 2026 i tidsrummet 12:30 – 16:30

Tema: Ledertrivsel – som strategisk anliggende

Ledertrivsel er ikke længere kun et privat anliggende – det er et strategisk fundament for organisationens resultater, robusthed og fremtid.

Når lederne mistrives, koster det dyrt i sygefravær, fastholdelse, engagement og innovation. Alligevel bliver ledertrivsel ofte overset eller reduceret til et individuelt ansvar.

På dette BrainBoost stiller vi skarpt på:

  • Hvorfor ledertrivsel er afgørende for både mennesker, bundlinjen og fastholdelse af ledere og medarbejdere.
  • Hvorfor det er svært at skabe reel ledertrivsel – og hvad der står i vejen – og hvordan man kan arbejde med de barrierer man møder.
  • Hvordan ledertrivsel kan forankres i organisationens strukturer og kultur, og hvordan det er forskelligt hvordan ledertrivsel ser ud – og hvad behovet er – på forskellige ledelsesniveauer. For teamledere, mellemledere, nye ledere og topledere.
  • Hvordan I skaber en kultur i ledergrupperne, hvor samarbejde ikke bare forventes – men bliver en naturlig del af jeres adfærd – med fokus på hvilke roller du spiller som leder – og hvordan du gør det i praksis.

Med inspiration fra forskning, praksis og konkrete cases undersøger vi, hvordan ledertrivsel kan blive en reel konkurrencefordel og et stærkt organisatorisk og kulturelt fundament.

Agenda for dagen:

12.30 – 13.00: Ankomst og registrering
13.00 – 13.10: Velkomst
13.10 – 13.45: Modul 1 – Hvorfor er ledertrivsel vigtigt?
13.45 – 14.30: Tapas og bobler
14.30 – 15.20: Modul 2 – Hvad virker – hvad siger forskningen?
15.20 – 15.40: Pause
15.40 – 16.30: Modul 3 – Hvordan gør vi Ledertrivsel konkret?
16.30 – 17.00: Spørgsmål og afrunding

Øvrigt: Vi byder på forfriskninger i løbet af dagen

Tilmeld dig herunder:

    Dit navn (required)

    Din email (required)

    Mobiltelefon

    Stilling

    Virksomhed

    Hvor har du hørt om eventet?

    Øvrig information

    Jeg vil gerne deltage i nytårskuren på Allerød Konferencecenter den 19.01.2026

    —————————————-

    Oplægsholdere:

    Nathalie Skovgaard
    Ledelsespartner hos Københavns Politi. Nathalie har det faglige ansvar for den organisatoriske forankring af understøttelse af ledernes trivsel, herunder arbejder hun med udvikling af ledelse og organisation i en af Danmarks mest komplekse og krævende institutioner. Hun har mange års erfaring med at understøtte ledere i at skabe både trivsel og resultater – også når rammen er præget af højt pres og store samfundsmæssige forventninger.

    Merethe Klint
    Selvstændig ledelsesrådgiver, forfatter og facilitator med en baggrund i kulturverdenen. Merethe har gennem sin karriere arbejdet i spændingsfeltet mellem mennesker, kreativitet og organisation. Hun hjælper i dag ledere og organisationer med at skabe bæredygtige arbejdskulturer, hvor trivsel og performance går hånd i hånd.  Merethe har bl.a. samarbejdet fast med Lederne siden 2012 og har i den sammenhæng uddannet og rådgivet 1000-vis af ledere.